Henning Christiansen
1969-02-06
Afsender
Koda
Modtager
Henning Christiansen
Dokumentindhold
Anmodning om ekstra oplysninger
Transskription
KODA
SELSKABET TIL FORVALTNING AF INTERNATIONALE KOMPONISTRETTIGHEDER I DANMARK
STATSKONCESSIONERET IFØLGE LOV AF 14. FEBRUAR 1935
2100 KØBENHAVN Ø 2-0030
6. februar 1969
Komponisten hr.
Henning Christiansen
Dagmarsgade 1, II tv
2200 København N
DERES REF:
VOR REF: IB/VM
I anledning af at De den 27/11 1968 har medvirket ved et arrangement afholdt af Roskilde og omegns Musikforening, har vi anmodet musikforeningen om at indsende et specificeret musikprogram for dette arrangement.
Fra musikforeningen har vi imidlertid fået meddelelse om, at det omhandlede arrangement ikke var nogen koncert men et foredrag, hvor nogle af Deres værker er blevet fremlagt og drøftet.
I den anledning beder vi Dem venligst bekræfte ovenstående, idet ”af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet”, jvnf. ophavsretlovens § 14.
Svarkuvert vedlægges, og vi vil være taknemmelig for at høre nærmere fra Dem en af de første dage.
Med venlig hilsen
K O D A
afdelingschef
ROSENVÆNGETS HOVEDVEJ 14 . TELF. TRIA *9702 . TELEGRAMADRESSE INTERKODA . GIRO NR. 295
Fakta
PDFDansk
KODA
Rosenvængets Hovedvej 14
2100 København Ø
Henning Christiansen
Dagmarsgade 1, IItv
2200 København N
HC arkiv Møn/HC breve 5