1963-07-00

Sommer 63

Elskede

Marienkirke ligger forladt. Den har faktisk ikke fortjent bedre. Ikke en eneste forelæsning fik egentlig betydning, kun i retning af større sikkerhed m.h.t. egne idéers bærekraft. Tilbage i erindringen er dog Goerecki’s Sinfonia, Micael von Biel’s Quartet nr. II og Mauricio Kagels: Sur Scene (instrumental teater, som vi ooplevede i aftes (jeg fandt det for åndfuldt, for elegant, men knusende dygtigt og vittigt))
vi kører på autobahnen mellem Frankfurt og Køln. Over os ser vi Caraveller Boing-flyes, super constellations (caravella er et pragtfuldt syn (æstetisk funktionalisme)) (ikke?) under os skærer jernbaner gennem landet. Flotte toge med enorm fart, med os kører den ene superbil (fra fleetmasters til 2CV) og så taler religionen om at vi mennesker ingenting forstår.

[s. 2]

Jeg er glad for at høre at Poul har ryddet op i vaskerummet, det må du meget gerne fortælle ham. Hvis Köln ikke hurtigt byder på mulighed for optræden (måske er for mange bortrejst) styrter vi hovedkulds hjem, måske for at vende frygteligt tilbage, vi vil ikke bruge dine hårdt tjente penge hvis det ikke gi’r bonus. Måske kan vi låne en lejlighed i Köln i 4 dage. Ellers sover vi på campingplads i bilen. Jeg glæder mig meget til at se jer igen. Jeg er i virkeligheden ”syg” efter jer. Jeg er selvfølgelig ked af at jeg ikke hører mere fra jer før jeg er hjemme men til gengæld skal I høre fra mig (kanske finder vi et posthus, hvis vi standser, hvor vi kan veksle breve). Markerne er modne til høst. I aftes var vi i Eberstadt og videre ud ad vejen fra sidste års udflugt vi kørte lidt længere frem (husker du Nieder Beerbach” byen vi fotsatte til ”Ober Bierbach” strandsede og gik op for at se deres adventistkirke. I kirken så man kalkmalerier og vi var bege stærkt chokerede over at alle de onde figurer [overstreget: var forsynet] havde jødenæser (det er

[s. 3]

ikke mærkeligt at jødehadet stikker dybt fordi den giver dækning for følelser. På kirkegården afsløredes det for os at man havde den skik at man når f.eks. manden døde så skriver man konens navn med på den store gravsten men hos hende står kun fødselsår og dag, hun kan altså hver dag tænke på at hun dog endnu engang skal ligge ved sin mands side, og hver dag besøge stedet hvor hun skal hvile. Vi var en tur i Tierparken Eberstadt det var synd vi ikke fandt den sidste år for den var skæg de havde et flot løvepar og vaskebjørn samt brun bjørn. Men så havde de også en dejlig hest med føl og 2 granddanoise med hvalpe af allerkæreste tilsnit. De havde også hermelin-kaniner som hoppede rundt udendørs sammen med marsvin de så ud til at befionde sig godt, så havde ca. 20 orange kanariefugle og 2 storke – forskellige fugle. Det hele lå i en grusgrav og ideen var at mor og far spiser middag på Gaststelle og ungerne (2 vil jeg tro) muntrer sig i haven.
 
[s. 4]

I morgen Søndag vil jeg opsøge Poul, han rejser hjem mandag og for kuriositeetns skyld ku’ det være ”skøn” to meet him here.
Köln 89 km
vi har stjålet håndklæder, toiletpapir og 6 rundstykker fra Marienhöhe (Var det ikke klogt?)

Darmstadt-Köln 27/7-63

Lieber Frau,
Sie hat mir gar nicht zugeschrieben was geschah wenn Sie in Fjellerup war.
Warum?
Det luner at læse Esbens iagttagelser om bord på færgen Eric fandt også at det var et fuldgyldigt udtryk for hele atmosphären fra en sejltur (Edermuggemig)
Han skal også ha’ tak for sine breve, jeg glæder mig til at komme hjem og få at vide, hvad brevet til mig skule forestille. Er han ved at gå i seng? Spør jeg.

Köln

Stor by,

Ha det
1000000 inderlige kys fra

Henning