1968-00-00

Dansk

Panel 13 INFORMATION

FORENINGEN UNG DANSK KUNST’S TAPESERIE

PANEL 13 INFORMATION NR 4 I ÅRGANG PRIS 50 øre
dette nummer redigeret af [streget ud: Herman de Vries og Troels Andersen] STIG BRØGGER + PETER LOUIS-JENSEN
PANEL 13 INFORMATION bringer stof som den til stadighed skiftende redaktion måtte finde relevant at trykke. Udkommer når redaktionen har konstitueret sig og de økonomiske betingelser er tilstede. Bladet vil blive distribueret på gader, i demonstrationer, til fester, møder og når en anledning i øvrigt byder sig. Abonnement kan ikke tegnes på PANEL 13. Bladet modtager dog gerne idrag fra interesserede. For et indsendt bidrag på f.eks. 10 kroner kan der sikres udsendelse af ca. 70 eksemplarer. For 250 kroner kan et helt oplag udsendes. Bidragydere kan regne med at få nye numre tilsendt med posten.
PANEL 13 Øster Voldgade 14 st. th. 1350, København K.

[s. 2]

Information og repræsentation 5 min. tape Tom Krøjer 1968

EDB. Demokrati.
Kanaler, hvorigennem oppositioner skulle kunne øve indflydelse påpolitiske beslutninger er fåtallige og udifferentierede. Den amerikanske arkitekt Buckmeister Fuller foreslog allerede i 1940 en slags telefondemokrati. Men i dag muliggør den nye elektroniske teknik helt nye muligheder.

Telefon med knapptillsats för konversation med datamaskin.

Politiken som en såkaldt verbal fri konkurrence kan udtørrer de demokratiske principers sproglige kanaler.

I den udstrækning de sproglige overenskomster misbruges af den enkelte eller den enkelte gruppe for at opnå den kortsigtede gevinst: bliver sproget brugt imod dets fundamentale karakter som samforståelsesinstrument. Det bliver slidt forkert, på samme måde som et stemmejern ødelægges som stemmejern, men bliver brugeligt som brækjern, om man slår på det med en hammer.

Dagliglivets sprogbrug behøver ikke at være mere omstændligt end en indforståethed eller underforståethed kan klare.
På spørgsmålet: ”Fandt du noget i rottefælden2 kan jeg svare ”nej” selvom jeg fandt spindelvæv eller en ostebid. Thi jeg forudsætter, at spørgsmålet om ”noget”, kun drejer sig om rotter og ikke om andet.

Krigen imod Vietnameserne har forbindelse til alle vore livsforhold, fordi krigen destruerer en sensibilitet, som har sit udspring i elementære mellemmenneskelige konventioner, som også vore kultur viler på.

De sår i vore sensibilitet, som denne krig indsætser med billeder af en befolkning som forfølges med napalm og fragmentbomber, kan vi måske ikke bevidstgøre uden en distance.
Men en distance vil måske gøre dem uforståelige og dermed uhelbredelige.

Krig medfører en lang række forlammende proportionsforskydninger, som vi ikke har emotionelle eller intellektuelle begrebsinstrumenter til.

Om nyhederne overtager krigens terminologi, statuerer nyhederne disse forskydninger.

Imellem smærten som et ord, og den realitet ordet smærte er navn på.

Imellem den sproglige letkøbte uhæderlighed, og de realiteter denne letkøbthed handler om.

De sproglige regler, som forudsætter denne indforståethed, fødes igennem fællesskab i erfaringens områder. Netop karakteren af fælleskab muliggør et sprogbrug, som betjener tegn eller fonetiske repræsentationer som er forudsat i ikke nærværende sådanne repræsentationer.
Men i den udstrækning, det som sprogbrug er forudsat i ikke kan aktualiseres eller gøres nærværende, kan der snydes i sprogspillet, uden at nogen uhæderlighed kan bevises. Som sådan er den slags uhæderlighed næsten altid den fuldendte forbrydelse.

Nyhederne fra Vietnam må konkurrere med alle andre nyheder, samtidig med at vores psyke for det meste er disponeret sådan, at vi fortrænger ubehagelige ting.

Når virkeligheden repræsenteres i nyheder som opdeler og præsentere denne i sekvenser eller små portioner, får virkeligheden en form som det er svært at danne helhedsbilleder af.

I meget stille vejr bevæger skyerne sig så langsomt, at man ikke bemærker bevægelsen.

Afstanden imellem vejtræer synes at mindske under f.eks. bilkørsel, og man kan med den analog sætte proportionalitetstegn imellem fart og tæthed. Appliceres dette på TV, samtidig med at vi husker, at en vis medvidenhed forudsætter en vis fart, så skulle vi få et nyt billede af krigen imod vietnameserne, om tætheden i informationerne øgede.

Omkring 50000 mennesker omkommer årlig på de amerikanske veje. Disse 50000 serveres for almenheden som ”10” ad gangen.

En svær form for schizofreni ytrer sig sådan, at patienten ganske langsomt bliver mere og mere syg, (der kan gå flere år) uden at patienten eller hans omgivelse observerer det.

Ikke mange amerikanske soldater skulle holde ud at se på sig selv på tv gøre det de gør i Vietnam. Om vi kun er i forbindelse med Vietnam igennem nyhederne, kan vi lige så godt i stedet se os selv i tv, hvor vi sidder og ser tv, fordi nyheder er inproportionelle.

Et system, bygget af mennesker, kan opfattes som en materiel representation af en idé eller idéer. Om ikke idéen konsulteres ved enhver forandring af eller udvikling af systemet, kan dette antage en form som er lyssky over for idéer og dermed reaktionær.

Systemet er da åben mark for ideologier uden modsætning mellem etik og militære aktiviteter og åben mark for de minoriteter, som kan have f.eks. økonomiske fordele af sådanne ideologiers virkeliggørelse.

Kommunikationen forringes samtidig imellem ide og system, hvorved mulighederne for at observere udviklingen også forringes.
Idéen om, at man bør kunne forsvare sig, kan altså, når den repræsenteres i et militært system, meget vel slå over i sin modsætning, nemlig militært angreb, som det er sket for USA i Vietnam.

Ingen steder ser man den virkelige modsætning til de værdier, som den militære aktivitet vil sikre, end netop i den militære aktivitet. Logikken i dette er at den militære aktivitet vil forsvare sig imod sig selv.

DN. 14.12.64.
I 1964 brugte verden omkring 125-130 miljarder US-dollar til oprustning. Samme år kostede verdens sundhedsvæsen og sygepleje 37 miljarder, og u-landene fik 7 miljarder i økonomisk støtte.

Vi ser ikke os selv, men hinanden, hvorved en type handlinger breder sig som en kædereaktion, såvel i moden som i krig.

TKARTE INFORMATION OG REPRÆSENTATION 5 MIN. TAPE TOM KRØJER 1968 (EX)

Er det umagten værd at overleve for enhver pris
Løft fligen luk låget
INDTIL DØDEN UDFRIER MIG
eller kan det betale sig at stå op om morgenen
at nynne i 2 timer og ti min.
og så kom han op og de kom også men så gik han igen
[kors]
Don’t be afraid
A splendid revolutionary oil painting
”Chairman Mao goes to Anyuan”
At elske er at blive elske
Fede kvinder
Køb det hos UDK et bånd af
Bjørn Nørgaard 21/5 1947 – 4/11 1968

FLUXUS-MANIFEST
Det er et elektrisk manifest, nemlig hanler om den el som stryger rundt indeni udenom altså forbi ved siden bag knæet over hjernekassen og ind bag brystbenet til rød vibrator auf und untergestiegen herauf- und heruntergestiegen (Beuys fluxus MANIFEST) har dyb rod i den dadaide formtråd og går med brask og brams ind for det organiske eftertænksomme individuum…. I MANIFESTET kommer BEUYS ind på Thorvaldsen-Museum.
FLUXUS-manifest, Joseph Beuys 1966

Henning Christiansen

Jeg er født træt
Mit hoved er tungt
Mine drømme mine illusioner er bristet
Jeg står nøgen og tom
Mine øjne er halvt lukkede
Hvad jeg end gør er
jeg blot en af dem som gør noget
jeg ønsker kun at sidde under
Skyggefulde træer
og se de små børn lege
Oh blot engang til at være fri
Og pludselig de sidste sekunder
jeg bliver ganske let
jeg ser enheden i alt
Indtil døden indfrier mig

Stig brøgger, 10 x rum, varighed 23 min. probability w. Vedlagt 10 fotografier fra de ti rum. Det eneste bånd mellem rummene er forekomsten af hexagonale elementer. Der kunne fx have været 200 steder. 2 minutters lyd fra hvert sted. Der er ikke tale om at bevæge sig forskellige steder hen, men blot om at være forskellige steder (rum). Ingen klip i sekvenserne – 23 minutter herfra og dertil. Det er lyd og ikke musik a la Cage. Fx i en bil/ved en S-togs station/ i en have ved en sø/ på en legeplads/ i et stormagasin …. Etc. Ind over dette spor er tilfældigt lagt en del af et lydspor tappet af en Science F film ”they came from outer space” deri ligger ikke andet end at jeg godt kan lide lydsiden på den slags. Mere abstrakt er det blot en ændring eller forstyrrelse i et eller andet miljø – en sandsynlighed (her W – meget lille) herfor. Andre forstyrrelser har større sandsynlighed. Hvad der falder af overlapninger i de enkelte rum er uden styring, det skulle være muligt ath øre (Aflytte) 1) begge ”spor” samtidigt 2) Blot de ti forskellige rum 3) Blot SF-sporet. Lydkvaliteten er desværre lidt mere end tilpas dårlig.

[s. 3]

ERIK THYGESEN

Et bånd – en roman på bånd – et bånd er ikke bare lyd - en roman i lyd – et bånd er også tid – roman i tid

Det er min historie. Det er mig, der fortæller den. Det er min historie. Det er mig, der fortæller den. Jeg kan ikke få det hele med. Jeg forstår ikke det helel. Det er min historie. Det er mig der fortæller den. Jeg kan ikke få det hele med. Jeg forstår ikke det hele. Jeg kan ikke få det hele med. Det er mig der fortæller den. Det er min historie. Vi går fremad. Vi går tilbage. Der er ikke noget sted. Pavene for dødt barn, klaver, crossfading til stemme med ekkorum

(1) What is meant by ”time” in literature? (2) What are the major elements of time in literature? (3) What is the meaning of time in the modern world; or why is time such a prominent theme in contemporary literature? (Meyerhoff, “Time in Literature”)

Forfatteren arbejder med sprog som konkret material. Han kan koncentrere sig om skriftsprogets betydningsbærende lag og lave en bog eller novelle. Han kan inddrage skriftsprogets visuelle muligheder – bryde satslinien, sprænge enkeltbogstavets form – og lave en litterær udstilling. Han kan inddrage skrift- og talesprogets akustiske muligheder og lave et lyddigt eller en lydroman. Han kan inddrage musikalske strukturskemaer, han kan sætte billeder i en bog, han kan sætte ord op på en væg – han kan benytte båndoptageren, udstillingslokalet, diplikatoren: der vil fortsat – forudsat hans væsentligse materiale er af episk/litterær karakter – være tale om et litterært værk – en fortælling, en roman.

The effect of reading is similar to that of watching a picture being painted. The artist needs not proceed regularly from one corner of the canvas to another; he is under no obligation to finish one section before beginning on another, but is at liberty to distribute the strokes of is brush whenever he thinks fit. The order and precedence of his work is determined by him and him alone, just as the order and precedence of an act of seeing the picture, the movements of the eye of the viewer, follow no fixed rule. The effect of the whole picture is felt when the whole is seen, not in a fixed order of succession but in what psychologists call ‘a specious present’ – a present that has a narrow temporal spread.
Something of the same effect is created by distributed exposition, if the term ‘exposition’ can any longer apply at all. The ultimate synthesis and the organization of the parts into a satisfying whole are left to the reader. (Mendilow, “Time and the Novel”)

Det er min historie. Det er mig, der fortæller den. Jeg kan ikke få det hele med. Jeg forstår ikke det hele. Jeg kan ikke få det hele med. Det er mig, der fortæller den. Det er min historie. Men forandringer, ændringer. Træer af ord. Han kan ikke give dig en rigtig lærke. Han synger. Personernes udseende, baggrund, handlinger, følelser, tanker er nødvendige for forståelse af situationen. Her. Med svagt båndekko: en frivillig adskillelse en gyldig genvej til genoplivelse af en manglende gensyn – er en til af en – jeg er han som du

Hvordan skal jeg beskrive hende? Der er ikke noget tag. Der er ikke nogen anden dør. Hvad har hun lavet? Ikke noget – hun er gal. Møbelmusik. Flyvemaskinelyde. Dump klang. Døre der åbner sig af sig selv. Hånd på hage, store løber, briller i håret? Variationer over tema. Hvis budgettet kan bære det fremført af hhv en stryger- en træblæser, en messsingblæser- og en sang-kvartet.

[s. 4]

Man kan aldrig fortælle hele historien. Det kan højest blive til et uddrag fra en større masse. En historie kan højest blive til et uddrag af en uendelig helhed, som ikke eksisterer.

Bogen kan man blade igennem i alle tempi. Og det opfatter jeg som en svaghed. (H. Christiansen)

Ønsker man at styre i hvert fald den fortalte tid – for at understrege det sproglige materiales karakter af uddrag – er båndet muligvis den enste løsning – med mindre den fortælle-tid, man ønsker at kommunikere, ikke også skal indstilles på ”uendelig”.

Prosafortællignen arbejder – bevidst elelr ubevidst – med tre tidssituationer: det fortaltes tid, fortællerens tid, modtagerens tid. Båndet er en muligvis for fuldt ud at styre også sidste del af processen.

My reader then is not to be surprised, if, in the course of this work, he shall find some chapters very short, and others altogether as long; some that contain only the time of a single day, and others that comprise years; in a word, if my history sometimes seems to stand still, and sometimes to fly. For all which I shall not look on myself as accountable to any court of critical jurisdiction whatever; for as I am, in reality, the founder of a new providence of writing, so I am at liberty to make what laws I Please therein - - (Fielding, “Tom Jones”)

Det er min historie. Det er mig der fortæller den. Jeg kan ikke få det hele med

UNG DANSK KUNST’S TAPESERIE

JOSEPH BEUYS – ”HIER SPRICHT FLUXUS”, FRA OPFØRELSEN AF MANRESA, 1966 PRIS 17/22 HASTIGHED 9.5

STIG BRØGGER – ”10 X RUM” PRIS 43/50 HASTIGHED 9.5

HENNING CHRISTIANSEN – ”EURASIENSTAB FLUXORUM ORGANUM OP. 39”
”DIALEKTISK EVOLUTION I + II, 1963” PRIS 43/50 HASTIGHED 9.5

POUL GERNES – ”14 MINUTTER ELLER CYKLETUREN ELLER DET KUNNE VÆRE BEDRE ELLER VEJRET ELLER C.D.E. ELLER DET ER ALVOR ELLER SLÅR DEN OVER PÅ RØD ELLER SE HVAD DET SIGER ELLER 100 M ELELR STOR VINDSTYRKE ELLER TÆRSKEVÆRKET ELLER HELIKOPTEREN” PRIS 17/22 HASTIGHED 9.5

PETER LOUIS-JENSEN – ”PASSIONSSPIL” PRIS 43/50 HASTIGHED 9.5

PER KIRKEBY – ”FRYGT” PRIS 43/50 HASTIGHED 9.5

TOM KRØJER – ”ENHVER TING SIT SPROG” ET INFORMATIVT FOREDRAG PRIS 17/22 HASTIGHED 9.5

BJØRN NØRGAARD – ”INDTIL DØDEN UDFRIER MIG” PRIS 43/50 HASTIGHED 4.75

ERIK THYGESEN – ”PLUS” ÆGTESKABELIGE FORLØB ROMAN I TID PRIS 43/50 HASTIGHED 4.75

HERMAN DE VRIES – SIDE 1: ”NATURA ARTIS MAGISTRA, 1963”
SIDE 2: ”HUMANAE VITAE, 1964” PRIS 43/50 HASTIGHED 9.5

PRISER ER INCL. PORTO + EMBALLAGE.
BLIV MEDLEM AF FORENINGEN UNG DANSK KUSNT – 20 KR. ÅRLIGT.
MEDLEMMER FÅR RABAT VED KØB AF BÅND.
HNV. FORENINGEN FOR UNG DANSK KUNST, SØLUNDSVEJ 1, 2100 KØBENHAVN Ø

Foreningen for ung dansk kunst
Sølundsvej 1
2100 København Ø

HC Arkiv Møn/HC Breve 4