Henning Christiansen
1970-02-18
Afsender
Koda
Modtager
Dokumentindhold
Indkaldelse til generalforsamling i KODA d. 11. marts 1970
Transskription
KODA
ROSENVÆNGETS HOVEDVEJ 14 . 2100 KØBENHAVN Ø . TRIA 9702
Til KODA’s medlemmer
KODA indkalder herved til ordinær generalforsamling i ”Karnappen”, Niels Hemmingsensgade 10,
onsdag den 11. marts 1970, kl. 16
med følgende dagsorden efter lovenes § 17 s
1) Beretning om årets virksomhed (1969)
2) Fremlæggelse af regnskabet for 1969 med status pr. 31.12.1969.
3a) Valg af formand. Der foreslås genvalg af professor Svend Westergaard.
3b) Valg af rådsmedlemmer. Ifølge lovene afgår efter tur komponisten Poul Rovsing Olsen og musikforlægger Jens Warny. Genvalg foreslås.
4) Valg af revisorer. Der foreslås genvalg af Axel Thingsted og Flemming Weis.
5) Eventuelt.
Forslag fra medlemmernes side skal efter lovenes § 17 være rådet i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse, for at de pågældende forslag kan blive fremsat på denne.
KODA’s regnskab ligger til eftersyn på KODA’s kontor i tiden 2. - 11. marts 1970.
Opmærksomheden henledes på, at kun gyldigt medlemskort giver adgang til generalforsamlingen.
København, den 18. februar 1970
KODA
[Sv. Erik Tarp]
Medlemskort vedlægges.