Menu

Henning Christiansen

1971-11-29

Modtager

Finn Høffding

Dokumentindhold

"Oktober er gul"/favoritværker ("Exertier" og "Skarpretteren")/tryk af noder/samarbejde med Kaj Tølbøll Lauritsen

Transskription

BAKKEHØJGAARD, 4792 Askeby
29. nov. 1971

Kære Finn Høffding !
Her er så mit ”sarte” (Guitar + kor) korværk til antologien: oktober er gul, tekst hans-jørgen nielsen. Jeg håber du kan anvende det.
M.ht. til at hale 2 værker frem, så er det lidt svært, men man træffer sit valg og det blev:

EXERTIER, op. 44 for sang, guitar og slagtøj

og

SKARPRETTEREN, op. 68 for mezzo, fløjte, cello og klaver
Es fiel ein Reif - gendigtet af Heinrich Heine
I forårsnatten faldt rimfrost ind - på dansk ved Kaj Tølbøll Lauritsen.

Jeg er meget glad for at du fandt prikken i ”Fuldmægtigen”, der er nu udkommet en lille single-plade på oktav, hvor jeg har udskrevet noget af musikken for 2 harmonikaer og bas + lidt guitar. Den morer jeg mig meget over. Den hedder iøvrigt Eksplosion og Amsteds lykkevals.
En lille randbemærkning: Desværre døjer vi meget under, at vi ikke har nogen ordentlige musikforlag her i landet. De gør alt for lidt for at bringe musikken frem til forbrugeren, derfor er jeg glad for hvert eneste lille hul i ligegyldighedens barriere incl. en korantologi.
Jeg forsøger mig nu selv (igen) som forlægger og medsender 2 af vore produkter, (Et samarbejde med Kaj Tølbøll) Men det er meget vanskeligt at komme ud til brugerne når man ikke har de store distributionsmuligheder. Noget andet er at jeg ikke er begejstret for det der i dag kaldes ny musik. Alt i vest er spolieret så jeg vender mig til østsiden - at skrive for folket, skrive for dem jeg holder af.

De bedste ønsker og hilsen
fra din

Henning

HØVDING

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Antologien "Korsang i Danmark", red. Finn Høffding og Harald Emborg, udkom i 1972 på Wilhelm Hansens Musikforlag.

Askeby

Bakkehøjgaard
4792 Askeby

HC arkiv Møn/HC breve 12