Henning Christiansen
1963-03-10
Afsender
Henning Christiansen
Modtager
Karl-Erik Welin
Dokumentindhold
Invitation til at deltage i Concerto, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, d. 23. april 1963/optrædener/Fluxus.
Transskription
Henning Christiansen
Jenslev pr.
Kirke-Hyllinge Danm.
10/3-63
Kære Karl-Erik,
Du skal have tak for din store iver og lyst til at medvirke i Kbh. 23. april, desværre kan jeg tydeligt se at vort samarbejde i denne omgang glipper, aarsagen er simpelthen økonomien. Selvfølgelig skal du have penge og flyverejse for din optræden men hernede kan de ikke skaffes og forløbig ikke til en koncert af den karakter vi stiler mod. Du har masser af kompositioner skriver du, kunne vi ikke faa fingrene i nogen af dem ogsaa til andre lejligheder. Erik Andersen, Jørgen Plaetner, Ib Nørholm og jeg skal den 29 ds. lave en aften med ”Happenings” paa eksperimentalmalerskolen som har til huse paa et loft i Kbh’s hjerte. Vi gør ogsaa en aften i en vestsjællandsk by, Kalundborg og venter endnu flere opfordringer fra diverse gymnasieforeninger her. Jeg agter i nær fremtid at starte en central for Fluxus-kompositioner vi mener at magne skoler (alle typer) vil være meget interesseret i at opføre disse værker og de fleste af dem kræver ingen virtuositet men blot (hvilket helelr ikke almindeligt) fornemmelse og lysten til nye veje, helst paa trods af lærerne.
Det glippede denne gang, men jeg kan røbe for dig at vi arbejder stærkt paa at faa arrangeret en koncert med dig (DUT) til efteraaret.
Tak for dit hurtige svar.
Velsmurt
H.