Menu

Henning Christiansen

1973-10-00

Dokumentindhold

Ekstraordinær generalforsamling i KODA d. 22. oktober 1973.

Transskription

DANSK KOMPONIST-FORENING oktober 1973

FORTROLIGT

Til medlemmerne
KODA NU – KODA BAGEFTER

1.
Jeg vil gerne minde foreningens medlemmer om KODAs ekstraordinære generalforsamling mandag den 22. oktober kl. 16.30 i NIMBs selskabslokaler, Bernstorffsgade 5.
Her kommer een – og kun een – ting til afstemning. Nemlig et lovændringsforslag som har til formål at sikre ”musikforlæggerforeningen af 1972” en plads i KODAs råd – d.v.s. den plads, som 72-forlæggernes folk mistede i foråret ved den almindelige generalforsamling.
Dette lovændringsforslag fremsættes denne gang af KODAs råd – ikke af Dansk Komponist-Forening. Og det sker på baggrund af en henstilling til KODA fra kulturministeren.
Det, kulturministeren her – vel at mærke: for en overgangsperiode – ønsker at sikre, er en genoprettelse af den tidligere balance i rådet, således at de forlæggere, der i altovervejende grad giver sig af med at publicere danske komponisters musik, i denne periode kan være med til at øve indflydelse. Og således at KODAs arbejde i perioden – på trods af uomtvistelige skævheder – kan forløbe relativt rimeligt og ikke kuldsejle helt.
Jeg gentager imidlertid: i en overgangsperiode.

2.
Thi: ministeriet har nedsat et udvalg, hvis opgave det er at kulegrave betingelserne for en kommende, ny KODA-struktur – og dermed en ny koncession. Og overfor dette udvalg har Dansk Komponist-Forening – i lighed med andre interesseorganisationer – ytret sig. Hvordan og af hvilke grund det fremgår af den skrivelse som jeg til orientering har lagt ved.
Her kan man læse, hvad jeg og DKFs bestyrelse forestiller sig om KODAs fremtid. Hvordan vi forestiller os et kommende KODA i virkeligheden bør være indrettet.

3.
Her er altså tale om to ting, der ikke har noget med hinanden at gøre. Den ene er den højaktuelle situation. Den anden er, hvad der skal ske bagefter. Og det er så sandelig mit og bestyrelsens håb, at denne sidste ting kommer til at tegne sig sådan som vi har skitseret det.

4.
Som reprise: KODA har ekstraordinær generalforsamling mandag den 22. oktober kl. 16.30 i NIMBs selskabslokaler, Bernstorffsgade 5.
Det er meget, meget vigtigt at Dansk Komponist-Forenings medlemmer kommer og tager del i den afstemning. Dens udfald har afgørende betydning for danske komponisters øjeblikkelige interesser.

Mogens Winkel Holm

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Mogens Winkel Holm

HC arkiv Møn/HC breve 12