Menu

Henning Christiansen

1969-09-01

Modtager

Dokumentindhold

Overenskomst vedr. forlagsandele

Transskription

DANSK KOMPONIST-FORENING
Kronprinsessegade 26
1306 K.

1. september 1969

På given foranledning fremsender vi ordlyden af overenskomsten vedrørende forlagsandele, som i november 1966 blev indgået mellem Dansk Musikforlæggerforening og Dansk komponist-Forening, idet et herværende forlag har beregnet sig andel fra uropførelsen, hvilket ikke er i overensstemmelse med den nævnte overenskomst. (Bemærk venligst stk. 2)

Med venlig hilsen

f. Dansk Komponist-Forening
Mogens Winkel Holm

1. Ret til forlagsandel indtræder fra tidspunktet for værkets uropførelse. hvis det drejer sig om et værk af en komponist, der har generalkontrakt med forlaget.

2. Ret til forlagsandel indtræder i øvrigt fra tidspunktet for værkets udgivelse, hvilket i denne sammenhæng vil sige, at nodemateriale til salg eller leje er fremstillet ved stik, tegning, fotokopiering eller lignende fremgangsmåde, og at fremstillingen af materialet er bekostet af forlaget.

3. Ret til forlagsandel indtræder dog fra tidspunktet for værkets antagelse, hvis forlaget ved antagelsen har udbetalt garantisum til komponisten. Såfremt værket ikke udgives rettidigt, og kontraktforholdet derfor ophører, tilbagebetaler forlaget modtagne opførelsesandele til komponisten.

4. Når forlagsandel i henhold til stk. 1-3 tilkommer forlaget, giver dette meddelelse herom til KODA. Hvis retten til forlagsandel i henhold til stk. 3 ophører, giver komponisten meddelelse herom til KODA, som underretter forlaget herom.

For Dansk Musikforlæggerforening
Lone Wilhelm Hansen
formand

For Dansk Komponist-Forening
Flemming Weis
formand

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København

Dansk Komponist-Forening
Kronprinsessegade 26
1306 København K

HC Arkiv Møn/HC Breve 4